Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/framework/functions-wordpress.class.php on line 258 Deprecated: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-mapper.php on line 111 Vind naturhaven | Livet i Vandkanten

Vind den nye havebog Naturhaven – Den mangfoldige have

Min nye meget værdsatte brændeovn. og Søs. Foto: Lilli Gruwier
Skal det koste 40 kr i timen at tænde op i sin brændeovn?
03/03/2017
Posthus? Postdanmark. Foto: Lilli Gruwier
Kære Postdanmark, jeg ville bare gerne sende en bog. Det var svært.
12/03/2017

Vind den nye havebog Naturhaven – Den mangfoldige have

Naturhaven - Den mangfoldige have

Naturhaven - Den mangfoldige have

Total ananas i egen juice! Men d. 17 marts 2017 er der reception på vores havebog Naturhaven – Den mangfoldige have! Her får du chancen for at vinde den!

Vinderen er fundet! Det blev Kirsten Sejer! Stort tillykke og tak til alle der har deltaget:-)

Vi har valgt at holde receptionen for Naturhaven på Naturhistorisk Museum, der har en særlig betydning for os alle tre. Vi har alle tre arbejdet der, og Lars er stadig i fuld sving med at fortælle århusianernes om den fantastiske natur vi har omkring os, han er naturnørden af os. For mig er museet synonym med glæde, spænding og fagligt højt niveau. lige siden jeg som barn fulgte med min far (Jan Gruwier Larsen) ind på hans kontor. Jeg er trådt i hans fodspor siden dengang, og at holde receptionen i hans udstilling, er min måde at vise ham respekt på.

Fra madklub til forfatter

Men, tilbage til bogen. Den er skrevet i samarbejde med mine to dejlige og dygtige venner Lars Børndum og Katrine Turner. Vi startede i sin tid på biologistudiet som en madklub VVM (Verdens Vanskeligste Madklub; een er allergisk for æbler, nødder mm, een er intolerant overfor de fleste typer af grønsager, frugt og mælk, og én er vegetar. I må selv gætte hvem der er hvem).

Madklubben løste, som mange andre madklubber, verdenssituationen hen over stegen, svampene og rødvinen. Vi snakkede meget om den danske natur, og hvad der kan gøres i kampen imod tabet af biodiversitet.

Med h.h.v. en altan, en kolonihave og en lejet bolig var det svært for os at finde information om, hvordan man rent biodiversitetsmæssigt kan  få det fulde udbytte af vores respektive grønne områder. Som biologer og elskere af den danske natur, er det et stort ønske at vi kunne hjælpe med den danske biodiversitet. Men hvordan gør man lige det, når man samtidig gerne vil have en brugbar og pæn have? Og batter det overhoved noget? Vi havde alle en intuitiv fornemmelse, men ingen konkrete ”Sådan gør mand”. Jeg har været alle bøger på biblioteket og hos boghandleren igennem, uden at finde lige præcis den bog jeg ledte efter.

Derfor endte vi med at vi måtte skrive bogen om Naturhaven selv.

Hvordan skriver man en bog?

Et prøvekapitel blev sendt til Turbine, der også kunne se ideen. Så vi skrev under, og gik igang med arbejdet. Få dage senere kom min datter L til verden, Katrine gik igang med slutspurten på sin Ph.d og Lars brølede afsted med ekstra mange interessetimer på museet.

Kort sagt, det blev sgu lidt svært at finde tid til det. Men kontrakten, lysten og et løfte hos hinanden drev os alligevel til at bruge de sene nattetimer foran computeren. Bogen er derfor skrevet i en kombi af arbejdsweekender, laaaange korrespondancer på messenger og en til tider lidt rodet dropbox. Vi lovede os selv, at vi ikke måtte miste venskabet, og vi skulle blive ved så længe bare een af os havde gejst. Og det lykkedes på en eller anden måde altid for een af os at tage teten når arbejdet med tekster, billeder og formuleringer hang. Især har Lars gjort et kæmpe stykke arbejde med at finde og sammensætte de fantastiske billeder af de mange småkravl man kan være heldig at tiltrække, Katrine har bidraget med sit høje faglige niveau og trukket på erfaringer både på det højt akademiske plan, men også helt lavpraktisk fra den kolonihave hun har fået omdannet fra grøn ørken, til en oase af dansk biodiversitet midt Århus!

Det har været et langt sejt træk at få den skrevet færdig, og mens vi har været i gang, er der skudt utrolig mange lignende projekter op. Især Rasmus Ejrnæs har gødet jorden hos mange, med en mere filosofisk tilgang til at give naturen plads, Morten D. D. har lært Danmark at blive vild med snelopper, og foreningen Vild med Vilje har gjort det cool at slå med le. For blot at nævne et par stykker. Og mange helt almindelige danske haveejere er nu begyndt at få øjnene op for de fantastiske vilde bier, de små og sarte urter og skønheden i død træ. Hurra for det!

I løbet af sommeren skal der nok komme mere om natur og have her på bloggen, indtil da kan du læse lidt om naturværdi og naturoplevelser her.

Tak til

Selvfølgelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Katrine og Lars, de fantastiske mennesker. Derudover en tak til Turbine og Eva Amdisen for at tage så godt imod os, og hjælpe os igennem hele processen. Og så en stor tak til min familie, dem alle sammen. I er den store inspirationskilde til at gøre sig umage, og leve livet imens.

Og nu til det sjove. DU kan vinde et eksemplar af Naturhaven!

Du har to chancer for at vinde! Jeg sætter nemlig to eksemplarer på spil! Det er nemt du skal bare skrive hvorfor DU skal vinde bogen. Du må også gerne skrive hvorfor en ven, nabo, kæreste eller lokalpolitiker bør vinde bogen.

Du kan enten:

  1. Gå ind på Instagram og følg @livetivandkanten.dk. Find opslaget om bogen Naturhaven og kommenter hvorfor DU skal vinde bogen. Du må gerne tagge 1-2 venner der også vil være med.
  2. Skriv en kommentar direkte herunder, hvorfor netop DU skal vinde! Og del det gerne på facebook.

De to vindere bliver trukket efter vores reception d. 17 marts, hvor du selvfølgelig også er velkommen til at være med.

Hvis du ikke vinder, kan bogen købes her, direkte hos Turbine.

Det er skønt at stå med så flot et resultat i hånden! Naturhaven, nu som bog.

Det er skønt at stå med så flot et resultat i hånden! Naturhaven, nu som bog.

 

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853

23 Comments

  1. Jan Gruwier Larsen says:

    Jeg skal vinde bogen, fordi jeg er far til den ene forfatter.

  2. Bettina Havmand says:

    Det bliver meget svært at overgå faderens argument 🙂 men jeg prøver alligevel 🙂 jeg skal vinde bogen fordi vi virkelig godt kunne tænke os at lave vores have om, den føles slet ikke som os. Men vi ved ikke helt hvor vi skal begynde så defor kunne det være super fedt at få en masse skøn inspiration og ideer

  3. Marianne Rose Corvinius says:

    Jeg skal vinde bogen, fordi jeg er ved at uddanne mig til biolog og elsker termer som rewilding, biodiversitet og naturpleje! Bogen vil give mig mere inspiration til hvordan jeg kan gøre min have til bedre natur og tiltrække flere for skellige arter 🙂

  4. Line says:

    Jeg ønsker at vinde denne dejlige bog, så jeg og min mand kan få hjælp og inspiration til at etablere en dejlig naturhave til gavn for alle de dejlige insekter!

  5. Heidi Møller says:

    Jeg skal vinde, fordi min kæreste og jeg aner absolut intet om haver og nu har vi altså fået en af slagsen:)

  6. Sille says:

    Jeg skal vinde bogen fordi jeg 1. Arbejder med børn og unge i naturen, blandt andet med hvordan den kan spises og 2. Inden for nærmeste fremtid gerne vil bo selvforsynende og derfor skal have en bæredygtig og vild have der ikke blot er til gavn for mig, men også for insekt, dyre og fugle livet ?

  7. Signe Helbo says:

    Jonas, Lea, jeg (og snart lillebror) vil gerne vinde bogen, da vi netop har købt et nedlagt landbrug tæt ved Aarhus, hvor vi rigtig gerne vil gøren den store grund til et naturmekka for både dyr og os biologer. Og til det mangler jeg i den grad inspiration!

  8. Hanne Hjorth says:

    Jeg skal vinde som belønning for, at på trods af at blive fanget af lianer i livets jungle, så fik jeg hakket mig fri, og kan nu LANGT om længe aflevere mit speciale nu på mandag 🙂

  9. Birgitte Hyldahl Ptak says:

    Jeg skal selvfølgelig vinde bogen, så jeg kan bruge den til at overtale min plæneklipperglade kæreste om, at vi skal lade græs og ikke mindst urter gro, indføre lidt mere “haverod” i form af sten og træbunker og ellers bare nyde havens mangfoldighed 🙂 Ja og så selvfølgelig, fordi jeg er biologistuderende og en af Lars’s trofaste og hårdtarbejdende (host host underbetalte 😉 ) Beach Bitches, så en bonus i form af denne bog, kunne da være på sin plads 😉

  10. Lissi Lykke Eskildsen says:

    Jeg vil gerne vinde bogen fordi:
    Jeg skal i den kommende sommer anlægge min have fra bunden.
    Jeg eeelsker den danske natur.
    Jeg vil gerne bidrage med at bibeholde diversiteten i vores natur.
    Og fordi jeg synes det er sindssygt spændende og vil gerne give det videre bl.a til mit barnebarn ?❤

  11. Jeg skal vinde bogen fordi jeg netop i år er i gang med at hjælpe daginstitutioner i Viborg kommune med at få mere natur ind på legepladserne, til glæde for både bier, sommerfugle, fugle, store og små mennesker, bænkebidere, bedsteforældre og mange andre levende væsner.

  12. Lene Andersen says:

    Min datter Alberte skal vinde bogen fordi hun elsker natur og forsøger at få en bæredygtig køkkenhave i gang i vores have.

  13. Annika Lindberg says:

    Vores kolonihave er et mønster eksempel på vild natur med sø, stenhøj, gamle rådne stammer, højbede, urtehave, grøngødning og kompost. Vi er igang men vil gerne lære mere.

  14. Kirsten Sejer says:

    Vi skal vinde for vores have er alt for kedeligt. Og så kan vi vise naboernen hvorfor vi roder for at skabe natur med kvas og gamle træer. Vi elsker havens vilde liv.

  15. Maya Andersen says:

    Hej med jer, mange tak for denne blog og glæder mig fremadrettet til at følge jer.
    Jeg ønsker at vinde denne bog til en eks kollega, der er vanvittig i alt muligt hjemmegjort ting og sager.
    hjemme dyrker alt muligt.
    Det vil glæde hende at udvide tiden og hendes samling, til flere nye spændende natur oplevelser ?
    rigtig god reception, ser frem til at høre fra jer!

  16. Susanne Holm Jensen says:

    Jeg vil gerne vinde bogen, da jeg snart skal anlægge helt ny have og gerne vil tænke biodiversitet ind. Det andet eksemplar skal gå til Miljø og Energicentret i Taastrup, så de kan have den på hylden til udlån og evig inspiration

  17. Edith Jager Andersen says:

    Jeg kaster mig over alt, som kan give mere natur i min kolonihave. Derfor vil jeg gerne vinde – måske kan jeg også give viden videre til andre i min forening for slet ikke at tale om viceværten i min ejendom.

  18. Jannie Koldbro Bang says:

    Jeg skal vinde fordi vores have trænger til en alvorlig overhaling – og fordi jeg ved at denne skønne bog må kunne give mig de råd og vejledning jeg mangler. Bogen vil falde et virkelig tørt sted.

  19. Josephine E. Honoré says:

    Jeg har det sidste år beskæftiget mig med at sige viden til mig omkring køkkenhave og landbrug efter permakulturprincipper. Jeg føler nu at det jeg mangler størst viden om der det vilde element, da jeg ved at det er vigtigt, men ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Og tillykke til jer med udgivelsen ad en flot bog 🙂

  20. Sanne Olsen says:

    Jeg bor i en lille boligforening, hvor udenoms arealerne næsten udelukkende består af meget store græsplæner og flisebelagte stier. Vi forsøger i bestyrelsen at få lov til at omdanne i det mindste nogle af arealerne til områder med mere biodiversitet, oplevelser af kryb / kravl / blomster / frugtbuske og træer. Det ville bare være en rigtig stor hjælp at kunne fremvise nogle konkrete ideer / projekter i jeres bog.

  21. Line Soelberg says:

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde bogen, fordi vi not på landet og har alle muligheder for at lave vores egen drømme have, med vildnis, hyggekroge, oaser osv. Osv…. Men vi har forsøgt i det passer år nu og den er bare ved at tage livet af os, fordi ingen ting vil gro, alt for ud, det blæser for meget….. Vi har fået kørt flere tons jord til, investeret i surbunds bede, lavet små øer/volde med blomster, planter klatre roser op af rionet…. Og INTET virker!! Jeg vil så gerne have en eventyr have med blomster, frugttræer og afslapning, men tror ikke noget ved, når alt går ud for os ?

  22. Johanne Rask says:

    Jeg kunne godt tænke mig bogen fordi vi hat købt et landsted hvor haven er klippet så flittigt med plænklipper at der ikke rigtig er andet end græs. Men drømmen er at haven og den tilstødende græsmark skal lægges om til en vild og spiselig skovhave med masser af insekter og fugleliv.

  23. Ida Frost says:

    Jeg er førstegangs haveejer og skal til at igang med anden sæson. Det er et lille bitte frimærke i København, men det bringer glade hver eneste dag, at kunne åbne døren og høre fugle og plukke blomster til spisebordet. Jeg ville elske at få mere mangfolkelighed ind i frimærket, så derfor håber jeg at blive den heldige vinder af bogen, og vil glæde mig til at læse i den i havestuen med en god kop kaffe. Tillykke med udgivelsen!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *