De flotte ulve kan studeres nærmere i Skandinavisk Dyrepark på Djursland. På tryg afstand. Med et højt hegn i mellem. Og ulven er velfodret. Foto: Kim Sørensen
Hej, jeg hedder Lilli, jeg er biolog og jeg er bange for ulven
04/07/2017
En af de ruter der står foran nedlæggelse, er "min" rute. Foto: Lilli Gruwier
Der er jo alligevel ingen der tager bussen
31/07/2017

Ulv #2

Flåt efter gårdagens tur i haven. Foto: Lilli Gruwier

Flåt efter gårdagens tur i haven. Foto: Lilli Gruwier

Det måtte jo komme. Debatten har floreret heftigt, og mange har kommenteret på mine tanker. Tak for ALLE jeres tilbagemeldinger. Bloggen her har haft besøgsrekord. Ærgerligt jeg ikke har reklameindtægter på det…

Men, som tidligere lander vi hurtigt i 2 hold. Et “ulvehader”-hold der irrationelt vil have ulven skudt på baggrund af en mytologisk frygt, og så den mere saglige side med et “ulven har ret til at være her, og den vil statistik set aldrig angribe nogen mennesker”-hold. De to hold taler meget hurtigt forbi hinanden med en “jeg har ret, du har uret og derfor er du dum” diskurs. Det ses på de sociale medier, men det ses desværre også i den politiske debat. Og det er røv.

For det første, jeg er ikke imod ulven. Den må meget gerne være her. Jeg syntes ikke den skal skydes. Jeg mener ikke at der er fakta der kan retfærdiggøre at den skal skydes. Jeg håber den får et langt og lykkeligt liv i vores skove.

Ja. Flåten er farligere for os mennesker end ulven. Men subjektivt er jeg ikke bange for flåten. Jeg tager mine forholdsregler.

Nej. Der er ingen grund til at frygte ulven, men subjektivt skal jeg da lige vænne mig til tanken om at have så stort et rovdyr i min baghave. Jeg tager mine forholdsregler.

En persons frygt for noget, stiger ikke proportionalt med den fare det udgør. Vi skal oplyse med fakta, men vi må sgu ikke slå folk der er nervøse oven i hoved med tal!

Vi er som udgangspunkt altid bange for nye ting, og hvis ikke den frygt anerkendes og imødeses, så tror jeg desværre vi mister mange i debatten.

Hvis ikke min pointe trådte klart frem i radio (P4Østjylland) her til morgen, så beklager jeg. Jeg er ikke medietrænet, jeg er ikke ulve-ekspert, jeg er bare en mor og biolog der har naturen helt oppe til dørtrinnet, og derfor har jeg en helt personlig holdning til det. Jeg har valgt at bo her, og jeg bliver skam boende her, med eller uden ulv.

Hvordan ulven skal forvaltes, overlader jeg helt trygt til folk der har meget mere forstand på den slags end mig. Vi må ikke forvalte på baggrund af følelser, men vi ikke kan ikke forvalte uden at tage hensyn til folks følelser.

Det er min mening. Og så behøver jeg vist ikke udtale mig mere om ulven i denne omgang.

1 Comment

  1. Mia Broch-Lips says:

    Det er præcis som med HPV-vaccinen. Man bliver nødt til, at tage frygten alvorligt. Uanset om den så har en rent videnskabelig validitet eller ej.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *