Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/framework/functions-wordpress.class.php on line 258 Deprecated: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-mapper.php on line 111 Der er jo alligevel ingen der tager bussen | Livet i Vandkanten

Der er jo alligevel ingen der tager bussen

Flåt efter gårdagens tur i haven. Foto: Lilli Gruwier
Ulv #2
06/07/2017
Citron, ingefær, rørsukker. Foto: Lilli Gruwier
Ingefær og citron. Skidt med om det virker. Bare ned med det.
28/08/2017

Der er jo alligevel ingen der tager bussen

En af de ruter der står foran nedlæggelse, er "min" rute. Foto: Lilli Gruwier

En af de ruter der står foran nedlæggelse, er "min" rute. Foto: Lilli Gruwier

Bussen skal nedlægges. Der kan spares 35 millioner. Der er jo alligevel ingen der bruger dem. Eller hvad?

Vi føler os negligeret, overflødiggjort, overset, overtrumfet og underkendt. Et samfunds-puslespil der gøres op i penge. Et udkantsliv med omkostninger. Vi er for dyre. Vi er for få. Vi er ikke gode nok. Vi kan jo bare flytte ind til byen*.

Men hvem er vi? Os, der er afhængig af bussen.

  • Min nabo, den ældre herre der efter en blodprop ikke længere selv kan køre bil. Dagligt går han med sin rygsæk, sin stok og sit gode humør, turen til stoppestedet. Han kan selv tage på apoteket, sundhedshuset, til tøj-butikken og størst af alt er glæde ved at kunne være en daglig del af livet på ældrercenteret i Grenå.

 

 

 

  • Jeg selv, som nytilflytter med et deltids-vikarjob på det lokale gymnasium. Ikke løn nok til bil nummer to, men nok til at jobscenteret er glad, og ens fremtidige jobmuligheder forbedres.

 

Vi er ikke mange. Busserne er ind i mellem helt tomme. Spild af penge. Spild af liv at bo i udkanten. Kom nu ind i kampen politikere! I kan ikke forvente at offentlig (Ja, offentlig!) transport i udkantsdanmark skal give overskud økonomisk, men hvad med alle de andre typer af overskud det giver?

*Nej, vi kan ikke bare flytte ind til byen. For det første er liggetiderne ikke ligefrem korte herude (flere af de huse jeg selv har kig på, ligger 2-3 år før de sælges med væsentlige nedslag), og de bliver ikke kortere af at mægler nu må slette ”bussen til skole og indkøb lige ved døren” på annoncerne. For det andet bor vi tæt på familie og venner. Vi har stor glæde af vores haver. Vi har ikke råd til en lejlighed i byen. Der er mange grunde til at bo ude på landet (vores postkontor er IKKE en af dem). Nu er der en grund mindre.

PS: Personer i oplægget er ikke opdigtede, men detaljer kan være udviskede/fremhævede/ændrede af personlige hensyn.

PPS: Der er ingen oplysninger på Midttrafuskes hjemmeside, men ifølge indslaget her drejer det sig stort set om samtlige busser i det norddjurske. Syddjurs er også hårdt ramt.

 

Venter på bussen. Foto: Lilli Gruwier

Venter på bussen. Foto: Lilli Gruwier

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *