Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/framework/functions-wordpress.class.php on line 258 Deprecated: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-mapper.php on line 111 Ingefær og citron. Skidt med om det virker. Bare ned med det. | Livet i Vandkanten

Ingefær og citron. Skidt med om det virker. Bare ned med det.

En af de ruter der står foran nedlæggelse, er "min" rute. Foto: Lilli Gruwier
Der er jo alligevel ingen der tager bussen
31/07/2017
En babytudse i hånden, er bedre end tudser i halsen. Foto: Lilli Gruwier
Mindre brok, mere natur tak!
30/08/2017

Ingefær og citron. Skidt med om det virker. Bare ned med det.

Citron, ingefær, rørsukker. Foto: Lilli Gruwier

Citron, ingefær, rørsukker. Foto: Lilli Gruwier

Der er lidt stille på bloggen i øjeblikket. Jeg har haft ekstra travlt med et Naturhave-relateret projekt, noget der nok skal komme mere om senere. Men udover min datter og mit arbejder har der ikke været overskud til så meget andet. Og at jeg er lidt for presset, kommer også tydeligt til udtryk på helbredsfronten. Jeg har heldigvis en krop der tydeligt siger fra, når balancen mellem tid og travlhed rykkes. Bum! Bihulebetændelse. Og så er det tid at stoppe lidt op.

Jeg er ikke ret god til at få læst andres blogs. Men www.madenimitliv.dk tjekker jeg indimellem, fordi der faktisk er god inspiration til helt almindelige hverdagsmad, uden at der går for meget forloren hare eller birkerøget savoysvamp i hjemmegravet kefur i den.

Der er særligt en bestemt opskrift jeg bliver ved med at vende tilbage til. Og selvom jeg vitterligt burde kunne den udenad, så skal jeg altid lige dobbelt-tjekke. Jeg aner ikke om det virker, men de dage hvor jeg vågner med tungt hoved, snot i panden og manglende overskud sætter jeg en portion over. Så længe jeg selv tror på at det virker, føler jeg at jeg gør noget godt for mig selv. Og så kan det jo ikke skade. Slet ikke når det er så nemt som det her. Jeg har i flere omgange det sidste års tid været plaget af bihuletilstopninger, jeg tilskriver det en for travlt hverdag, og for lidt dykning. 10 gange ned på bunden af det dybe i svømmehallen plejer at løsne godt op… Det kan du så tænke lige over, næste gang du er i svømmehallen =)

Nogengange må man bare tage skrappe midler i brug. Foto: Lilli Gruwier

Nogengange må man bare tage skrappe midler i brug. Foto: Lilli Gruwier

Efter endnu et besøg hos lægen, en lille times ventetid, en recept på en omgang penicillin og formaninger om at bruge næseskyllerhorn er det nu tid til at lave en ny omgang ingefærshorts.

Jeg skifter honningen ud med rørsukker, og tilsætter gerne et par strimler citronskal, men det er vel det man kalder kunstnerisk frihed.

Ingefærshot med citron:

Portionen giver ca. ½ liter færdig drik.

50 gr skrællet ingefær

5 dl vand

saft af 2 citroner – ca 1½ dl

2 små spsk honning – kan udelades

Skær ingefær i tynde skiver eller mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med vandet. Bring blandingen i kog og lad den snurre i ca. 20 minutter under låg. Lad blandingen køle lidt af og tilsæt herefter citronsaft og honning. Lad blandingen trække i ca. 12 timer. Sigt den derefter og hæld den på en lille flaske, som opbevares i køleskabet. Blandingen kan holde sig i ca. 14 dage, hvis ikke den er drukket inden.

Og hvis det ikke virker, så jeg har altid treo og næsespray i førstehjælpskufferten.

Citron, ingefær, rørsukker. Foto: Lilli Gruwier

Citron, ingefær, rørsukker. Foto: Lilli Gruwier

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *