Landsbyklynger – mød op, støt op

Tinder Vs. havnefester
16/12/2017
Jeg elsker at vågne i København, men jeg elsker også at jeg kun er på besøg og snart er på vej hjem til mit udkantsdanmark igen. Foto: Lilli Gruwier
Udflytningen er en uønsket gave til Udkantsdanmark
19/01/2018

Landsbyklynger – mød op, støt op

www.landsbyklynger.dk

www.landsbyklynger.dk

Når man vælger at bosætte sig på landet, i en lille landsby, tager man også et valg på sine børns vegne. Det er da noget der i høj grad spiller ind i mine tanker, eftersom min datter er børnehavebarn og snart skal bevæge sig uden for hjemmets 4 stenvægge. Får hun nogen legekammerater? Kan hun gå til musik? Lærer hun hvordan et lyskryds fungerer? Kan hun selv komme nogen steder, eller er vi afhængige af at jeg altid kører? Vil hun føle sig låst fast? Hvordan med modetøj? Eller vil hun hellere gå i træsko? (ikke et ondt ord om træsko, jeg har selv et par dejlige håndlavede røde træsko der er mit daglige fodtøj. Når jeg er hjemme). Vil hun føle sig inspireret af sine omgivelser til at stræbe efter mere? Vil hun være glad? Vil hun stikke af til Amager ved først givne lejlighed? Kan hun lide hjemmedyrkede gulerødder? Vil hun blive stimuleret med kunst? Kultur? Faglighed?

Mit store børnehavebarn. Hvor jeg vælger at bo, vil have indflydelse på resten af hendes liv. Foto: Mia Gruwier

Mit store børnehavebarn. Hvor jeg vælger at bo, vil have indflydelse på resten af hendes liv. Foto: Mia Gruwier

Noget der betrygger mig, er hvordan stærke kræfter stimler sammen og skaber initiativer der i den grad kan bidrage til, at vi ikke begynde at kede os herude på landet.

Det nyeste, og i mine øjne stærkeste, kort på Djurslands hånd er de to landsbyklynger i hhv. Syddjurs og Norddjurs. Mols i Udvikling og Midt i Norddjurs. Jeg har tidligere omtalt opstarten af den lokale landsbyklyng, der siden kun har fået endnu mere fat og fremdrift. Ialt er der allerede 29 landsbyklynger, fordelt i hele Danmark.

Vi har udfordringer med affolkning, skolelukninger, lave huspriser og generel manglende engagement i lokalsamfundet her i udkantsdanmark. Det gør landsbyklyngekonceptet op med. Det kan være svært at forstå at samarbejde og udvikling i den grad skal indrammes og procesviseres, men i dagens travle liv er det nok nødvendigt.

Jeg glæder mig til at følge det videre arbejde.

Mød op, støt op.

Facebookside for MiN

Husk, hvis du har kommentarer, ideer eller bare vil sige hej, så find mig på facebook, instagram eller på mail lilli@livetivandkanten.dk. Du er også altid velkommen til at kommentere direkte her på bloggen.

Bønnerup er en del af landsbyklyngen i Norddjurs. Måske tom for turister, men ikke tom for liv. Foto: Lilli Gruwier

Bønnerup er en del af landsbyklyngen i Norddjurs. Måske tom for turister, men ikke tom for liv. Foto: Lilli Gruwier

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *