Har du snakket med din skorstensfejer idag?

Jeg elsker at vågne i København, men jeg elsker også at jeg kun er på besøg og snart er på vej hjem til mit udkantsdanmark igen. Foto: Lilli Gruwier
Udflytningen er en uønsket gave til Udkantsdanmark
19/01/2018
31 januar 2017 blev tilbragt i en shelter på Syddjurs, med udsigt, bålrøg og godt selskab.
Top 5 over mindst læste indlæg i 2017
13/02/2018

Har du snakket med din skorstensfejer idag?

Stendaldermandens fjernsyn. Lugten af brænderøg. Alt er godt. Foto: Lilli Gruwier

Stendaldermandens fjernsyn. Lugten af brænderøg. Alt er godt. Foto: Lilli Gruwier

Jeg har snart haft glæde af min nye brændeovn i et år. Det “fejres” ved at www.ing.dk konstaterer at brændeovne forurener langt mere end først antaget. Faktisk op til 4 gange mere end hvad tidligere beregninger har vist. Læs artiklen her
 
Det skyldes at de oprindelige beregninger beror på standartiserede test i laboratorier under optimale forhold. Lidt som når man måler benzinforbruget på en bil. Vi ved jo godt alle sammen at det ikke er muligt at kører så langt på literen som bilen står registreret til. Det samme gør sig åbenbart gældende mht. til udledningen af sundhedsskadelige partikler fra brændeovne.
 
Spjældinstillinger, optænding, brændetype og brændemængde er altsammen afgørende for forbrændingens kvalitet og brændeovnens udledning af de sundshedsskadelige partikler.
 
Så vi må vente og se hvad der sker, for et eller andet skal der nok ske,  som da allerede for et år siden debattere afgifter på brændeovnsoptænding.
Indtil da, så tjek lige om du forbrænder optimalt. Spørg din skorstensfejer. Som tommelfingerregel vil dårligere forbrænding nemlig sode mere end en ren forbrænding. Han kan også guide med hjælp til spjældindstillinger og optændingstemoder.
Og indtil nogen kommer og forbyder min brændeovn, vil jeg tænde op lige så tit og lige så tosset jeg vil, det højner nemlig min livskvalitet.
Brændeovnen er altså i hus. Nu mangler jeg kun et badekar og havudsigt #boligdrømme.
Jeg vil meget nødig undvære min brændeovn. Men med korrekt optænding kan udledningen af sundshedsskadelige stoffer altså reduceres en hel del. Foto: Lilli Gruwier

4 Comments

  1. Jan Gruwier Larsen says:

    Det er rigtigt, at de test er udført under srabdardtngelser. Men det er også et faktum at nye brændeovne soder langt mindre end nye. Det ved skorstensfejeren. Han ved også hvem der ikke kan finde ud at at fyre. Hvis man kunne starte med at skifte alle de gamle ovne, og lade skorstensfejeren give et kursus, der hvor folk fyrer for koldt eller med for lidt luft ville man være meget langt. Din ovn er ny og med glas så man kan se om det kører ordentligt. Det kan kun være bedre end den egernovn du voksede op med

  2. Mark says:

    Opvarmning af huse på landet er et kapitel for sig. Og det et meget vigtigt et af slagsen. At have et centralvarmeanlæg er jo en form for ø-drift, hvor man skal tage personligt ansvar for drift og vedligehold.

    Der er mange veje at gå.

    Vandbåren centralvarme:

    Moderne løsninger som luft/vand varmepumper og jordvarme kræver, at huset er energirenoveret – mindst 300mm under loft, hulmursisoleret, energivinduer og gulvvarme eller radiatorer, som er dimensioneret til den lave fremløbtemperatur. Respekterer man ikke disse rammer stiger udgiften til strøm meget. Dvs scoppen falder i praksis, og det er meget dyrt selvom politikere og energiselskaber lokker med lav elafgift for folk der bruger el som primær varmekilde. Så det er dyrt at gå den vej, da energirenoveringerne meget ofte er omfattende i ældre boliger. Husk at der er lovpligtig årlig service på denne type varmekilde.

    Pillefyr. Et moderne driftsikkert og næsten fuldautomatisk pillefyr kan nok installeres for cirka det halve af et højeffektivt jordvarmeanlæg m. splitfunktion. Det kører tilsvarende med høje fremløbstemperaturer, så det kan erstatte olie eller gasfyret uden energirenoveringer. Dette er nok den primære forklaring på, at denne opvarmningsform har vundet så meget frem på trods af diverse tiltag mod dem (energiselskaberne kan ikke komme i lommerne på disse forbrugere, som de kan med folk med varmepumper). For folk med begrænset plads og et mindre årligt forbrug (under 2000l olie) kan en pilleovn med gris/tap/veksler til centralvarmeanlægget være en rigtig god løsning. De moderne styringer kan ligeledes lave meget billig varmt brugsvand om sommeren. Ved de selvrensende anlæg skal der kun fyldes piller på, tømmes asker 2-3 gange årligt og laves en årlig hovedrengøring og eftersyn (som man kan betale sig fra).

    Brændekedler. Måske den billigste opvarmningsform. Helt sikkert den mest arbejdskrævende. Og man skal have pladsen til det, da korrekt fyring kræver en buffertank (ca 10-12l pr bolig m2). Brændeovn, masseovn, flexovn, med gris har også bedre forbrænding med buffertank – varmen fra denne tank skal naturligvis styres intelligent.

    Stokerfyr: Lidt det samme som et pillefyr. Men der kan fyres med forsk. brændsler. Denne type anlæg er typisk bedst til landsteder, gæstgivergårde o.l hvor der er plads til eksempelvis håndtering af store mængder flis.

    Luftbåren centralvarme:

    Oftest enklere og billigere. Luft/luft varmepumper, brændeovne, masseovne, flexovne, pilleovne. Problemet er, at disse varmekilder kan have svært ved at nå rundt i hele huset, og at de kræver lidt mere tilsyn, da der ofte skal påfyldes oftere i en brændeovn eksempelvis. Fedtsten, underforbrænding (se Bioovn), stor varmemasse som i en masseovn reducere mængden af påfyldninger betragteligt. De færre opstarter er også bedre for miljøet. Der kan tilkøbes varmeflyt til nogle brændeovne – men disse små støbejernsmøller skal stå direkte på det varme metal, så der kan ovnen ikke være indsluttet i fedtsten.

    Fjernvarme:
    Nogle huse på landet har mulighed for fjernvarme. Dette er meget lidt arbejdskrævende, men kan være ekstremt dyrt hvis barmarksværket har en meget sårbar økonomi og ikke kan komme af gassen (igen et eksempel på at kapitalisme er ren gift for andelstanken). Men et godt drevet fjernvarmeværk, hvor der varmes med flis og solvarme er både relativt grønt og nemt for slutbrugeren.

    For al biobrændsel i centralvarmeanlæg gælder det, at man skal fyre forsvarligt og have et korrekt dimensioneret anlæg med egnet skortsten. Mangeårige nabostridigheder er startet på den konto, hvor f.eks. en 11kw ovn varmer en 3kw stue på en 2,5m høj skorsten, hvor resten af energien (i osende røgform) vælter ind i naboens have.

    Kombiløsninger.
    Solvarme og biobrændsel er en klassiker og stadig en god idé, hvis man vil slippe for at arbejde med brændekedlen om sommeren. Ved topmoderne pillefyr er der ikke så meget at hente – medmindre man alligevel skal skifte varmtvandtbeholder eller har en buffertank tilknyttet anlægget. Biobrændsel kan også kombineres med varmepumper, på den måde fyres der kun, når der er koldt, og varmepumpen får de bedste og billigste arbejdsbetingelser i plusgraderne. En simpel og nøjsom kombiløsning i et mindre hus er typisk brændeovnen og varmtvandsbeholderen med elpatron.

    Solceller og husstandsturbiner.
    Kan kun svare sig, hvis man har evnerne, pengene og pladsen til at gå på ø-drift. Bestyrelserne i diverse energiselskaber burde naturligvis retsforfølges.

    Det var vist det…

    • Lilli Gruwier says:

      Wow, tak for den meget uddybende kommentar Mark! Det understreger at det er en kompliceret affære, det her med opvarmning af huset.

      • Mark says:

        Det var ikke meningen, at gøre det kompliceret. Der er hjælp at hente på flere uvildige sider så som Energitjenesten, Stokerpro og facebookgruppen “Pillefyr, stokere, brændekedler, solvarme, varmepumper og buffertanke”. Man skal selvfølgelig være kritisk og gøre sig klart, om man modtager rådgivning af en sælger eller forhandler. Der er desværre en del religion og rigtig megen kapitalistisk ugennemsigtighed i det her felt.

        En cost-benefit analyse (value for money)/tilbagebetalingstids-udregning er nødvendig at lave i hver enkelt situation. Et personligt eksempel: Jeg brugte 2000l olie om året til cirka 20000, – dkk. Skiftede ud med pillefyr til 50000, – dkk (inkl. installering og ombygning). Fik et energitilskud pålydende 15000, – dkk. Forbruget blev til 4000kg træpiller pålydende cirka 8000, – dkk årligt. Dvs 12000, – dkk sparet årligt. Samlet udgift på omlægning og nyt fyr var 35000, – dkk. Det giver tre års tilbagebetalingstid, og fyret er af god kvalitet, så det holder nok 20-25 år inden det skal skiftes. = godt køb.

        Tilkøbte solvarme for at være ekstra grøn til 45000, – dkk og sparede et ton træpiller om året altså 2000, – dkk. Lig med over 20 års tilbagebetalingstid = dårligt køb (medmindre man er grøn tosse som ut.)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *