Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/framework/functions-wordpress.class.php on line 258 Deprecated: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-mapper.php on line 111 En akademikers selverkendelser i det vilde Nordvesten – Gæsteblog | Livet i Vandkanten

En akademikers selverkendelser i det vilde Nordvesten – Gæsteblog

Hele holdet!: Foto: Lotta Lemche/Tv2
Kamp til Hækken på TV2 – En sejr på hele naturens vegne!
02/04/2018
Jeg er flittig bruger og stor fan af vores lokale bibliotek, her har min datter og jeg brugt mange lørdag formiddage! Foto: Lilli Gruwier
Er man forfatter, når man ikke får udbetalt de penge man har tjent på sin bog?
02/05/2018

En akademikers selverkendelser i det vilde Nordvesten – Gæsteblog

Der er meget vandkant i Thy, her er det Hanstholm. Kamilla Dwight Mikkelsen

Der er meget vandkant i Thy, her er det Hanstholm. Kamilla Dwight Mikkelsen

Da jeg (Lilli) har travlt med at se mig selv på fjernsynet, har jeg inviteret en håndfuld gæstebloggere ind, tag godt i mod dem, de har virkelig noget på hjertet!

Kamilla Dwight Mikkelsen er opvokset i Thy. Hendes titel er Cand. mag. i Religionsvidenskab og filosofi/idéhistorie, snart med en diplomuddannelse i Dansk som Andetsprog for voksne. Dertil er hun ordblindelære, og har en tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Det var forøvrigt her vi lærte hinanden at kende. Hendes vandkant ligger nordvestenom og min ligger på næsen af Jylland. I 2012 flyttede hun efter endt uddannelse tilbage, og startede sit nye liv med et læserbrev, Arbejdsløs akademiker i Thy.

Nu, en håndfuld år efter det første læserbrev, reflekterer hun over livet igen. Derfor er indlægget her delt i to. Først det oprindelige læserbrev Kamilla skrev lige da hun landede i Thy, og så de tanker der dukker op nu et par år efter.

For hvordan gik det så med den arbejdsløse akademiker i Thy? Hvilke nye erkendelser er dukket op efter et par år som akademiker i Thy? Kan man overhoved være akademiker udkantsdanmark? Hvilke 3 selverkendtligheder er hendes største?

Kamilla, tak fordi du deler noget så personligt og ærligt, og værsgo ordet et dit:

Læserbrev fra 2012, bragt i Nordjydske:

“Arbejdsløs akademiker i Thy

Den rådne banan. Udkantsdanmark, som de unge åbenbart ikke gider bo i. Det gælder ifølge medierne også de mange akademikere, der udklækkes i storbyerne. Men hvad så med de akademikere, der rent faktisk prioriterer en fremtid i Danmarks store opland? Har de svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet i den rådne banan? Eller bliver de mødt af fanfarer og konfetti? Jeg er en af dem, der er født og opvokset i Thy. Der drog til storbyen for at tage en akademisk uddannelse, og som igen er vendt hjem mod Limfjorden og de vindblæste træer mod Nordvest.

Bananfluernes flugt

Sovebyer. Affolkning. Butiksdød. Mange betegnelser knytter sig i medierne til Udkantsdanmark. Den rådne banan, hvor de unge flytter og de gamle bliver ældre. Bananfluerne er for længst fløjet fra reden, og har stukket deres barndomshjem en stor fuckfinger! 

Jeg har boet i den såkaldte rådne banan det sidste år. Efter endt universitetsuddannelse pakkede jeg nordvestfrugterne og drog tilbage til mit fødested Thy. Ikke fordi der ikke var andre muligheder, men fordi jeg virkelig gerne vil bo og arbejde her. Jeg har hele den pukkelryggede i Thy.

 Jeg har fantastiske naturomgivelser i Thy. Jeg har det bedste købers boligmarked i Thy. Og ildsjæle, der står for spændende arrangementer, bor også i Thy. Jeg har med lys og lygte søgt efter et job, så jeg kan slå mig fast ned her.

Indrømmet. Jeg var en af dem, der var så tankeløse at følge mit hjerte, da det galt universitetsstudiet. Til trods for mediernes krisesnak. Så her sidder jeg nu med titlen cand.mag. i Religionsvidenskab og Filosofi/Idehistorie. Ja jeg ved godt den kiks er lidt tør at sluge. Men for mig var det drømmestudiet. Jeg tænkte; hvis jeg nu gør alt andet, som står i den store Sådan finder du dig et arbejde efter universitet drejebog. Så jeg har haft almindeligt lønnet arbejde, studierelevant lønnet arbejde, frivilligt arbejde med ansvarsposter og taget en tillægsuddannelse under studiet. 

Skepsis

Hver gang jeg prøver at bevæge mig uden for de klassiske humanistiske job eller søger noget,

jeg er overkvalificeret til, bliver jeg mødt med skepsis. De tror jeg smutter, så snart et mere relevant job dukker op. Eller også er det en skyklaps-effekt jeg møder, hvor det er så absolut nødvendigt, at stillingen skal besættes af en person med en helt specifik humanistisk uddannelse, og så vil de hellere satse på en, der pendler fra Aalborg frem for at være lidt mere kreativ og kigge på lignende humanistkompetencer blandt de lokale.

I Thy har de en plan som skal løse manglen på akademikere. Turistbusser fyldt med hornbebrillede mennesker drøner rundt på vejene og viser alle de bedste sider af egnen frem. Nationalparker med ulve og halløj. Og indtryk det gør det. Men mange takker dog alligevel nej til en fremtid i Thy. København har jo det hele ifølge Dan Turéll.

Og her står jeg. Med håret i oplandets postkasse og ønsker at blive arbejdende akademiker i Thy. 

Hvis det skulle lykkedes at få et job her, så vil jeg slå mig ned i det prisbillige hus, med den vindblæste naturskønne udsigt og nyde at bo i den charmerende rådne Thy-banan.”

Når kamilla skal skrive, låner hun et mødelokale i den lokale café. Foto: Kamilla Dwight Mikkelsen

Når kamilla skal skrive, låner hun et mødelokale i den lokale café. Foto: Kamilla Dwight Mikkelsen

Nye selverkendelser

Når jeg her fem år efter, læser min kommentar til Nordjyske med lidt mere nordvestjysk ydmyghed i årene, må jeg erkende, at mine kvaler med at indtræde i arbejdslivet i det vilde Nordvesten udelukkende omhandler de fag, jeg har læst. Religion og Filosofi er ikke lige en fagkombination, der får nogen til at rende dig i møde med trompetfanfarer og kaste konfetti i hovedet på dig hverken i Thisted, Tarm eller Taarbæk.

Fem år senere har jeg måtte tage to ekstra uddannelser sideløbende med mit arbejde for at bide mig fast i arbejdsmarkedet i Nordvest. Jeg har lært følgende om mig selv:

  1. Jeg går fuldstændig i panik, når jeg er ledig.
  2. Det er pisse hårdt at tage uddannelse, arbejde og være mor til en lille pige på samme tid, og det kræver store anstrengelser for ikke at efterlade en masse sårede og døde i kølvandet på egne ambitioner.
  3. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg flyttede tilbage til mit fødested Thy.

Da jeg blev færdig efter endt uddannelse, skrev jeg hundredvis af ansøgninger. Først til gymnasielærerstillinger i hele Jylland og i Grønland. Grønland ville heller ikke have mig. Efter et vikariat på VUC i Aalborg, hvor jeg pendlede ca. 200 km om dagen, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke ville være gymnasielærer, og at det desuden var umuligt med min fagkombination.

Hvad endte det så med? De hundredvis af ansøgninger? Jeg har i dag et arbejde som lærer på et sprogcenter. Jeg elsker mit arbejde, fordi jeg har skønne kollegaer, der har passion og fantastiske kursister, der giver mig indsigt i såvel min egen kultur som deres. Jeg arbejder i en lille landsby, der summer af interkultur og smil samtidig med, at traumer er en del af hverdagen for mange af mine kursister. Her mødes Thy med resten af verden på godt og ondt. Mest godt. Selvom jeg har skullet kæmpe for det, så fortryder jeg intet, måske lige bortset fra nævnte fagkombination. Livet i vandkanten og i det vilde Nordvesten med ulve og halløj rummer så mange skatte, som jeg først lige er begyndt at forstå. Jeg kan varmt anbefale alle akademikere – også dem med spændende men håbløse fagkombinationer – at vende snuden hjemad til vandkanten.

Og hvis jeg skulle blive ledig igen, så er jeg sikker på, at der venter nye spændende udfordringer for mig her i området. For jeg har lært, at andre ikke nødvendigvis skal tage imod dig med åbne arme og postyr. Det er dig selv, der skal sparke døren til Vandkantsdanmark helt op og råbe ”Her kommer jeg, om I vil det eller ej!”

 

Tak for ordene Kamilla! Vi glæder os til en opdatering igen om 6 års tid =)

Klitmøller som det er kendt i resten af dk, med surfere i disen. Foto: Kamilla Dwight Mikkelsen

Klitmøller som det er kendt i resten af dk, med surfere i disen. Foto: Kamilla Dwight Mikkelsen

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853

1 Comment

  1. Hanne Mogensen says:

    Dejligt indlæg, Kamilla. Der er håb for vandkanten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *