Deprecated: Function create_function() is deprecated in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/revslider/includes/framework/functions-wordpress.class.php on line 258 Deprecated: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-mapper.php on line 111 Er man forfatter, når man ikke får udbetalt de penge man har tjent på sin bog? | Livet i Vandkanten

Er man forfatter, når man ikke får udbetalt de penge man har tjent på sin bog?

Der er meget vandkant i Thy, her er det Hanstholm. Kamilla Dwight Mikkelsen
En akademikers selverkendelser i det vilde Nordvesten – Gæsteblog
18/04/2018
Tør du give naturen plads?
16/05/2018

Er man forfatter, når man ikke får udbetalt de penge man har tjent på sin bog?

Jeg er flittig bruger og stor fan af vores lokale bibliotek, her har min datter og jeg brugt mange lørdag formiddage! Foto: Lilli Gruwier

Jeg er flittig bruger og stor fan af vores lokale bibliotek, her har min datter og jeg brugt mange lørdag formiddage! Foto: Lilli Gruwier

Kære Slots- og Kulturstyrelse

I har netop sendt mig et spørgeskema for at spørge om min mening. Jeg syntes ikke helt spørgeskemaet var konstrueret til at håndtere min mening, så den får I her:

Jeg har skrevet en bog. I har tildelt mig et forfatternummer. Jeg ser min bog på hylderne på biblioteket. Jeg er mega stolt. Jeg er endnu mere stolt af at der faktisk er nogen der gider købe, låne og læse bogen. Og at bogen faktisk tjener penge.

Så hvem fanden er I at vurderer om 686,25,- er meget eller lidt?

“Du får desværre ikke udbetalt biblioteksafgift i 2018” 

Sådan lyder overskriften på det brev der netop er dumpet ind i min e-boks.

I formemt selskab med Claus Dalby, han får helt sikkert udbetalt sin biblioteksafgift... Foto: Lilli Gruwier

I formemt selskab med Claus Dalby, han får helt sikkert udbetalt sin biblioteksafgift… Foto: Lilli Gruwier

Det føles lidt uretæfrdigt når I ingen problemer har med at opkræve 20,- i bøde når jeg kommer 2 dage for sent med min datters “TROMPET – den søde elefant, der blev hurtigt sur”.

Beløbet på 686,25,- havde faktisk passet ret præcist med den middag vi flottede os med efter receptionen på bogen da den udkom for et års tid siden. Så hvis man sætter en fiktiv lønramme på 0,-/timen og fraregner udgifter til transport KUNNE vores forfatterskab faktisk være gået i 0… Men næh nej, for 686,25,- ligger under årets lovfastsatte udbetalingsgrænse på 1.275,-… Jamen lægges beløbet så bare ikke oveni næste år? Næh.. det er bare tabt… Jamen hvordan kan jeg være sikker på at det er beregnet rigtigt? For det skal man faktisk selv gå ind og tjekke! Det hele er nøje udregnet med et sindrigt pointsystem der tager højde for lix, antal medforfattere, genre, sidetal, litteraturtype, antal (og hvis der på en folkeskoles pædagoiske læringscenter befinder sig mere end 15 eksemplarer reduceres antallet over 15 med 2/3. Jeg tvivler dog på at det er tilfældet med vores…) antal oversættelser og sekundære bidragsydere.

Det skal dog lige siges at jeg NYDER vores lokale bibliotek, hvor den lokale bibliotekar netop kan fejrer 30 års jubilæum, hvor man gratis (medmindre man som jeg kommer for sent…) kan både lege, underholde sig selv, læse og mødes med ens naboer. Jeg har altid elsket bøger (host*nørd*host), og med selvbetjeningsløsningen, der gør at jeg med min stå-meget-tidligt-op-i-weekenden-datter kan prøve at give den ro og glæde bøger giver mig videre til min datter. Tak for det.

Jeg har tidligere hørt at man på sit CV kan skrive professionel forfatter, i det øjeblik  man rent faktisk har tjent penge på sin bog… har jeg?

20,- i bøde for 2 dages overskridelse af afleveringsfristen af "TROMPET - Den søde elefant, der blev hurtigt SUR". Foto: Lilli Gruwier

20,- i bøde for 2 dages overskridelse af afleveringsfristen af “TROMPET – Den søde elefant, der blev hurtigt SUR”. Foto: Lilli Gruwier

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/3/f/1/livetivandkanten.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 853

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *