Nordisk Tang – En vandkantsvirksomhed

Stop! Busserne lukker nu helt ned. Og vi afskæres mulighederne for at komme nogen steder. Foto: Lilli Gruwier
Den første og sidste bustur – Vores offentlige transport lukker
29/08/2018
Den nye plads foran Rådhuset i Grenaa blev inviet idag. Nok ikke på den måde borgmesten havde håbet.. Foto: Karin Schmidt
Nu lukker de sørme også vores skoler – Jeg er ikke vred, jeg er ………..
02/10/2018

Nordisk Tang – En vandkantsvirksomhed

For et par år siden skete der noget. En frisk fyr tænkte friske tanker om fisk og tang. Andre fandt projektet spændende, og Nordisk Tang var en realitet.

I dag er Nordisk Tang slået sammen med Endelave Seaweed, og deres produkter popper op i butikker over hele Danmark. Tang, plukket i vandkanten, forarbejdet på en virksomhed der ikke alene er opstået i udkantsdanmark, men stadig ligger her. Det må da være liv i vandkanten om noget! Så afsted med mig.

Produkter fra Nordisk Tang popper op i butikker i hele landet. Mon danskeren er klar? Foto: Lilli Gruwier

Produkter fra Nordisk Tang popper op i butikker i hele landet. Mon danskeren er klar? Foto: Lilli Gruwier

Jeg kører, i dagens anledning og fordi jeg er 10 minutter i god tid, af den nye Nordre Kattegatvej, nordvest om Grenaa. Forbi familiegårde der har måttet lade deres majsmarker splitte op, for at gøre plads til den nye trafik. Vejen er helt tom denne sommerdag, midt på dagen. Men den ser meget klar ud, god plads og friskt asfalt hvis der lige skulle komme noget trafik forbi.

Solen skinner som den har gjort længe, og majsmarkerne, græsplænerne og den nyplantede skov lider under tørken. Nordisk Tang er ligeglade med sommerens tørke, deres råvarer gror i havet, lige herude ved kysten.

Fornæs

Jeg runder fornæs, hvor jeg ved at Nordisk Tang håndplukker de gode makroalger til deres gourmetprodukter. Og det er ikke tilfældigt, at det lige er her ved Fornæs at de begiver sig ud på friske morgenture med waders og baljer. Tjek videoen nederst.

Havbunden herude ved Fornæs er nemlig noget helt særligt! Det er hård kalkbund (nogenog60 millioner år gammel) hvor makroalgerne kan rodhæfte og sidde fast selv i uvejr. Fornæs ligger yderst på Djursland, så friskt næringsrigt vand strømmer konstant forbi, og giver makroalgerne de optimalebetingelser, så de danner store tangskove. Det er derfor også et yndet dykkerspot som jeg selv har nydt flere gange.

Makroalgerne skal som landplanter bruge lys, og deres farve er afgørende for, hvor dybt de kan vokse da lysets sammensætnings ændres ned igennem vandsøjlen. De røde ligger som tommelfingerregel øverst, så kommer de grønne og nederst de mere grove bruge alger. Her er det fingertang (Laminaria digitata) ved Fornæs. Foto: Lars Bengtson

Makroalgerne skal som landplanter bruge lys, og deres farve er afgørende for, hvor dybt de kan vokse da lysets sammensætnings ændres ned igennem vandsøjlen. De grønne ligger som tommelfingerregel øverst, og de røde nederst, og i midten de grove bruge alger. Her er det brunalgen fingertang (Laminaria digitata) ved Fornæs. Foto: Lars Bengtson

Jeg forsætter ind mod Grenaa, nu i knap så god tid, med industrien i form af gærfabrikken, HSM og det moderniserede og fremtidssikrede forbrændingsanlæg liggende som kæmpe grå byggeklodser med skorstene og gitterværk påklistret. Langs med vandet ligger også kæmpe klodser. Det er forskellige typer af havgående kraner og gammle skibe, der måske ligger og venter på at bliver bidt i stykker med centimeterpræcision for at få nyt liv. En enkelt fiskekutter drejer ud af industrihavnen, mens jeg drejer op mod byen og det gamle mejeri, hvor Nordisk Tang holder til.

Tang i din tandpasta

At bruge bruge tang er ikke noget nyt. Bare vend din tandpasta om, står der carragena på indholdsfortegnelsen? Carragena er et stabiliserings og fortykningssmiddel der udvindes af carragentang (Chondus crispus).

For et par år siden er danske producenter begyndt at putte tang i alt fra is til sennep, som et eksotisk tilsætningsstof. Dog i mængder hvor ideen nok var sjovere end produktet. Nu begynder vi i højere og højere grad at spise tang for det det er. Tangsalat  og tangchips bliver normaliseret, og det nye er nu at bruge tang og dens egenskaber som et ”multiporpuiseingredient”. Ifølge Kristian Ottosen (CEO i Nordisk Tang) er der nærmest ikke det Tang ikke kan. Det kan for det første håndteres på et utal af måder. Tørres, blancheres, fermenteres  og spises råt og frisk. Men hvis man nørder ned i virkestoffer og egenskaber i fødevareindustrien, kan tang bruges til alt fra kosttilskud til heste med dårlige hove, til mennesker med irriteret tyktarm og som salt-erstatning i brød.

Kristian Ottosen har, ligesom resten af Nordisk Tang-familien, svært ved at skjule sin begejstring. Både fordi forretningen faktisk vækster, fordi der hele tiden dukker nye og uventede samarbejdspartnere op. Men også helt generelt fordi alt tyder på, at der lige udenfor døren ligger en kæmpe fødevarebank, og bare venter på at vi inkasserer.

Det er dog ikke lutter lykke det hele. Vi danskere er skeptisk anlagt, og det der med at skifte hakkebøfferne ud med tangmel kan være svær at sluge. Der er helt sikkert et marked hos helse og vegetarfanatikere, men det virker nu som om at Nordisk Tang arbejder på at afniche og normalisere deres produkter. Supermarkederne er faktisk med næste skridt er at få det over rullebåndet ved kassen og hjem i aftensmaden.

Pluk selv

Her er et par tips, hvis du selv vil igang med at plukke tang i vandkanten:

  • Tag aldrig fra det der ligger løst inde på stranden. Det er som nedfaldsæbler der hurtigt går i forrådnelse.
  • Man skal gå lidt ud, og aldrig plukke i nærheden af et havneudløb hvor tangen kan have optaget trælse stoffer.
  • Pluk det mest friske (hold øje med hvor vækstzonen er, nogen arter vokser fra bunden ved stilken, andre vokser ude ved kanten)
  • Skyl ikke med ferskvand, før lige før det skal bruges. Ferskvandet starter en osmoseproces der ødelægger holdbarheden.
  • Lad være med at plukke alt ned eet sted, men spred høsten lidt.
  • Du må, uden særlig tilladelse, plukke hvad der i gamle dage hed “en hatfuld”, idag er det oversat til at man må plukke hvad man kan have i en bærepose.
  • Der findes ikke giftigt tang i DK, men noget er sjovere at spise end andet.
  • Tag gerne med en naturvejleder eller en professionel sanker med ud, så du kan få en god introduktion

Udover hvad der håndplukkes (med særlig tilladelse) ved kysten, har Nordisk Tang samarbejde om decideret dyrkning af tang i både DK og Norge.

Produktionen sker in house i et gammelt mejeri I Grenaa. Foto: Lilli Gruwier

Produktionen sker in house i et gammelt mejeri I Grenaa. Foto: Lilli Gruwier

Hvorfor i alverden Grenaa?

At det lige blev Grenaa skyldes et sammenfald af tilfældigheder og så den unikke placering, der gør at makroalgerne er særligt gode her.

”Man kommer jo ikke lige forbi Grenaa, man skal ville det”. Og den tomme gågade på en almindelig torsdag eftermiddag er langt fra hverdag Kristian delte med en kinesisk storby inden han ankom til Grenaa. Men naturen, pladsen, mulighederne og ”jamen det kan vi da sikkert godt hjælpe med”-mentalitet man møder er det hele værd.

Efterhånden som Kristian viser mig igennem de store produktions lokaler, viser det sig da også at en hel del af medarbejderene er Grenaagensere.

Nordisk Tang har en stor forkærlighed for det nordiske, det bæredygtige, det lækre. Og hele tiden popper nye ideer op. Pludselig snakker Kristian om sukkerstoffer fra dadler og noget med kaffeskaller der kan stoppe en fermenteringsporces. Hele tiden tænkes der i at udnytte hele produktet, og gerne inddrage spildprodukter fra andre produktioner, mon ikke der sker noget sjovt hvis vi nu tilsætter det her? Overalt står der eksperimenterende fødevarer, sjove sammenblandinger. Bøtter med melorme i tangsalt her, en fermentering med egenproduceret kefir der, og en pose med hampmel fra en anden lokal virksomhed.

Nordisk Tang er i den grad en vandkantsvirksomhed, der aktivt har valgt at bosætte sig i udkantsdanmark, med de mulighederne og de udfordringer der er. Og så scorer de højt på FN´s verdensmål, det er sgu meget godt gået.

Læs mere: https://www.nordisktang.dk/

Kender du en vandkantsperson, vandkantsvirksomhed eller vandkantslokalitet? Så kan du også tippe mig på lilli@livetivandkanten.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *