Nu lukker de sørme også vores skoler – Jeg er ikke vred, jeg er ………..

Nordisk Tang – En vandkantsvirksomhed
04/09/2018
Total meta! Dette indlæg er skrevet på det lokale bibliotek. Foto: Lilli Gruwier
Bibliohva´fornoget?
23/10/2018

Nu lukker de sørme også vores skoler – Jeg er ikke vred, jeg er ………..

Den nye plads foran Rådhuset i Grenaa blev inviet idag. Nok ikke på den måde borgmesten havde håbet.. Foto: Karin Schmidt

Den nye plads foran Rådhuset i Grenaa blev inviet idag. Nok ikke på den måde borgmesten havde håbet.. Foto: Karin Schmidt

Jeg frasiger mig ethvert ansvar for stave- og sprogfejl i nedenstående. Det er skrevet i affekt og afmagt. Jeg havde egentligt planlagt et indlæg om Kalø slotsruin, der historisk set har været omgæret med så meget ballade at planerne om et nyt velkomstcenter er småting. Men det må vi have tilgode.

Kære politikere, med-borgere, og de i den grad pressede kommunalt ansatte i Norddjurs Kommune.

Nogen vil lukke vores skoler. Eller rettere de skal flyttes til Grenaa. Hvor rygterne om nedslidte fysiklokaler, dårligt indeklima, pressede lærere og for mange elever i klasserne allerede florerer. Det lægger vi lige til side. Skolerne i Grenå er sikkert udemærkede. Men hvordan skal vores børn komme derind? Vores busser forsvinder jo?

Jeg er selv pendlerbarn. Jeg tog hver dag tog bus 213 til ”storbyen” (aka Grenaa), men det var et valg der målt på andre parameter gav mening for mig.

Men nu er jeg selv voksen, med et barn der nærmer sig en alder hvor der snart skal tænkes i skolestart. Og det er et vigtigt valg! En skole er så stor af ens barns hverdag, at man ikke bare vælger med lukkede øjne og ligegyldig mine.

Hvordan skal vi bevare et lokalkendskab og fælleskab når alt lukker ned, og vi ender med at sidde i hver vores små sociale isolerede øer af et nedlagt uælgelige landsted? Det er hos lægen, i brugsen, i bussen, på skolen og på legepladsen jeg møder og uformelt socialisere med mine naboer, også dem i den næste landsby på landevejen. Det er her vi hjælper hinanden, og støtter hinanden. Igår udvekslede jeg ukrudsterfaring med min nabo i flaskeautomaten i Glesbrog, i forgårs hjalp jeg en dame med at få adgang til det sevbetjente bibliotek i Ørum, idag udvekslede jeg tips til offentligt tilgængelige toiletter med en dame på molen i Bønnerup. I morgen får jeg sikkert hjælp af den anden nabo til at hentet en ny børneseng i genbrugsen i Kolin. Vi mødes, vi nikker til hinanden, vi udveksler hverdagstrivialteter, vi sladrer og hjælper hinanden. Det fungerede før facebook, det fungerer nu, og det skal satme også fungere i fremtiden. DET er en af vores største styrker her ude på landet, at vi står sammen og hjælper hinanden. Især for børnefamilie med en presset hverdag er det en livsnerve at kende “sit folk”. Og det er ved at blive os frataget.

Jeg har, og det indrømmer jeg blankt, ingen politisk tæft. Men jeg er hende der både er opvokset  i og tilbageflyttet til Djursland, som et tilvalg. Og et aktivt valg. Som det sted jeg tænker min datter skal vokse op. Som det sted jeg altid blærer mig med og fremhæver overfor andre.

Vi HAR fantastiske naturoplevelser, vi har en rig bosætterkultur der går tilbage til fucking kokkenmodding-tiden! I morges kom den trofaste skraldebil og hentede min ved-skel-ud-stillet-renovationsbeholder. Så nogen ny køkkenmødding bliver der ikke lavet. Men på alle andre punkter er vi sgu snart lige så langt væk fra de moderne velfærdssamfundstilbud som de var. Dengang de sad og spiste østers i skind-skørt ved den forblæste nordkyst på næsen, med bøgeskoven i ryggen og de udhulede stammer i vandkanten.

Jeg har forståelse for at der er sket et skred i budgettet. Det kan ske for os alle. Men jeg troede ikke mine egne øjne da Toubro børneby også kom i spil? Et sted der (som den eneste kommunale skole på hele Djursland) netop har erhveret sig Grønt Flag, overrakt af Borgmesten, og som jeg qua mit arbejde i skoletjeneste regi kun har mødt som en samlet, ambitiøs og rar-at-være-på skole? Kom nu ind i kampen, man kan sgu ikke sådam rive hverdagsgrundlaget væk på vores børn.

Hvad med at starte med at skrue tiden tilbage, og droppe den til et 2-cifret millionbeløs”forskønnelse” af rådhuspladsen? Den plads der idag har haft sin debut! Som underlag for en demostration med lukning af overbygningen midt i Norddjurs. Kom igen, det er ikke godt nok. Vi han ikke tiltrække, eller fastholde indbyggere med den kurs.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *