”Okay, så du bor stadig på Djursland?”


Kommentaren faldt midt i regnskoven. Den i Randers. Midt i juleferie og børnekaos. Den faldt midt i mødet mellem mig og en bekendt fra dengang vi selv var børn på friskolen. En bekendt hvis karriere for alvor tog fart da han flyttede til København. En bekendt der nu er et offentligt navn. En bekendt ”der gjorde det”, fordi han ”havde dét”.

Jeg begyndte straks at formulere mit forsvar. Et forsvar af, at jeg stadig bor på Djursland. Og der er virkelig mange gode argumenter. Ud over det faktum at jeg ikke stadig bor her, men aktivt har valgt at flytte hertil, efter mange år i den store lilleby Aarhus. Især argumentet med Det gode job vejer i mit tilfælde tungt. Dertil argumentet med den friske luft, de spændende mennesker, billig husleje, gratis parkering, tæt på mine forældre, et godt lokalsamfund, massere af naturoplevelser, minsket terrorrisiko, lavere støjniveau, mulighed for stor have osv...

Jeg nåede i dog ikke længere end ”det gode job”-argumentet før jeg måtte stoppe mig selv. Jeg skal ikke forsvare noget som helst. Ja, jeg bor på Djursland. Nej, jeg bor ikke stadig på Djursland. Måske en lille forskel, men det betyder noget for mig.

På samme måde som (mange) af mine venner har taget et valg om at flytte til København, har jeg taget et aktivt valg. Jeg bor på Norddjurs, helt derude hvor offentlig trafik er sjældne begivenheder, hvor huspriserne er i bund, hvor de kulturelle tilbud er så godt som ikke eksisterende, hvor folk låser deres børn inde i kældre, og flygter over kommunegrænsen til næste lejebolig der ikke kræver indskud når kommunens folk kigger for tæt. Hvor folk brænder gulvplankerne fordi de ikke har råd til olie, helt derude hvor kragerne har madpakker med og noget med sirener på, er et særsyn. Eller hvad?

For er her nu så slemt herude på landet? Her på bloggen vil jeg skrive om min dagligdag, og de udfordringer og glæder der er her i Vandkanten.

Vi skiltes igen, mig og den kendte bekendte, han gik én vej i regnskoven, jeg en anden. Der går sikkert flere år før vi igen mødes igen, men når vi gør vi jeg takke ham. Takke ham for det sidste puf til at sætte denne blog op. En blog der kan fungere som en stemme fra udkanten, min stemme.

Bloggens indhold er udelukkende udtryk for mine personlige tanker og holdninger, og gengivelse af enten billeder eller tekst må kun ske med henvisning til denne side.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke med at skrive til info@livetivandkantsdanmark.dk, jeg glæder mig til at høre fra dig.

Tak til Djurs Design for både design og opsætning af bloggen.